Kost før store løb

 
24-05-2010
Løbetræning

Det daglige indtag af kost har en væsentlig betydning for træning og forberedelse til konkurrencer. Spis derfor fornuftigt, især op til de store løb.

Den traditionelle kostpyramide er en udmærket rettesnor. Du skal have en kost med kulhydrater og proteiner, og du skal spare på fedtet.

Op til et længere løb kan man med fordel bruge den såkaldte glykogenkur. Kuren går ud på, at man i løbet af ugen op til løbet først tømmer depoterne for glykogen ved at træne over længere tid i 2-3 dage uden at indtage ret mange kulhydrater. Dernæst fylder man på i de sidste 2-3 dage op til løbet. Kroppen indeholder 500-600 gram glykogen, der er oplagret i musklerne og i leveren. Teorien går ud på, at man kan fylde endnu mere på ved først at tømme.

Undersøgelser viser, at denne kur har størst effekt for løbere, der er ude omkring de tre timer.





 
 
Find information om: helse guiden guide sundhed
(Hovedkategori: Motion)